Hurra for meg!!

31 år. Gammel? Hadde noen spurt/frågat meg for 8 år siden, hadde svaret vært: JA!! I dag er jeg ikke helt enig.. 31 år er jo ingen alder ;) Dagen startet med noen utrolig vakre blomster og en pakke fra kjæresten og sønnen min. For en flott start!! På skolen fikk jeg sang fra elevene og gode klemmer fra kollegaer. Da jeg kom hjem folk jeg enda en gave fra guttene mine. Kristian har samarbeidet litt med foreldre og svigerforeldre og sammen har de kjøpt iPad til meg! Endelig :) Tusen takk alle sammen! Markus var like glad som meg. I dag har han kunne snakket med farfar med videosamtale på ipoden, da kunne farfar få se alt han gjorde siden han kunne ta med seg ipaden rundt. Litt bedre enn å sitte på kontoret til Kristian.
Jeg har flere ganger skrevet om trening og at jeg skal komme gang. Nå er jeg iallfall på god vei. Jeg har ikke unnskyldninger lenger og jeg synes det er gøy. Når jeg til og med drar og trener på bursdagen min, er det et godt tegn ;)
Kristian dro på jobb kl. 20.00. Jeg tenkte jeg skulle legge Markus før jeg la meg på sofaen og tok livet med ro. Trodde jeg! Markus skulle ikke sove, han sovnet ikke før 22.00 i dag. Han skulle sove i seng, i min seng, lese bok, ikke lese bok, jeg skulle synge, jeg skulle ikke synge... Er det rart/konstigt att jeg klikke i blandt??? Jeg flyttet han så klart ikke over i sengene eller leste flere ganger. Her jobber vi med grenser om dagen: har han sagt jeg ikke skal lese for så og angre seg og si at jeg skal lese, er det for sent. Strengt, men jeg håper han til slutt forstår at han ikke kan holde på sånn som han gjør. Jeg er så lei!